Foredrag om arbejdsrelateret stress
(02.03.2010)
Hvordan skal vi strategisk arbejde med psykisk arbejdsmiljø i fremtiden? Det er hovedemnet på et foredrag om arbejdsrelateret stress, som afholdes på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 8. april 2010.
To afgørende forhold, der repræsenterer medarbejderen som en aktiv medspiller i skabelsen af et godt arbejdsmiljø, bør i fremtiden tænkes ind i arbejdet med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det vil den britiske organisationspsykolog Kevin Daniels argumentere for i sit foredrag om arbejdsrelateret stress den 8. april.
De to forhold er:
- Dynamiske kognitive (tankemæssige) processer, der baserer sig på, at medarbejderne fortolker deres arbejdsmiljø.
- Adfærdsmæssige processer, der afspejler, hvordan medarbejderne selv klarer bestemte stressfaktorer i arbejdsmiljøet og løbende former deres arbejdsmiljø.
Tilmelding nødvendig
Foredraget om arbejdsrelateret stress afholdes på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø den 8. april kl. 10-12. Foredraget er åbent for alle interesserede forskere og arbejdsmiljøpraktikere, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding skal ske senest den 31. marts på tilmeld@arbejdsmiljoforskning.dk
Blå bog
Kevin Daniels er organisationspsykolog og professor ved Business School, Loughborough University, Storbritannien. Læs mere og se professor Kevin Daniels publikationer på Kevin Daniels website.
Læs mere:
Kevin Daniels har tidligere besøgt NFA, og her kan du læse artiklen ’Folk skaber deres job uafhængigt at virksomhedens mål’, som handler om Kevin Daniels forskning.
Læs mere om stress på portalen arbejdsmiljoviden.dk eller besøg kampagnesitet ’Fra stress til trivsel’
Tekst: Tina Løvbom Petersen
Til nyhedsoversigt