Generelt ryges der mindre på caféer, restauranter, værtshuse og andre steder i det offentlige rum, fremgår det af en ny Gallup-undersøgelse.
Færre udsættes for passiv rygning
Rygeloven trådte i kraft sidste år den 15. august 2007, og den har betydet, at færre danskere i dag udsættes for passiv rygning, da kun to procent ifølge Gallup-tallene oplever, at de i høj grad udsættes for passiv rygning.
I slutningen af 2006 oplevede 21 pct. af danskerne dagligt passiv rygning på deres arbejdsplads eller studieplads hele dagen eller en del af dagen. I dag er det kun ni pct. kan lugte tobaksrøg, der hvor de opholder sig, mens de arbejder. 23 pct. siger, at de kan lugte røgen i de områder, de passerer – eksempelvis fra kollegers tøj, døre ud til det fri eller fra et rygerum.
Rygeforbud trodses på restauranter og i indkøbscentre
Selv om det ikke tilladt at ryge på restauranter, i indkøbscentre og på caféer, angiver mellem 14 og 25 pct. af dem, der har besøgt disse steder, at de på et tidspunkt i det forløbne år, har oplevet passiv rygning.
Ifølge en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen giver undersøgelsen giver ikke svar på, om det skyldes, at indehavere eller gæster ikke overholder loven, eller om der er andre årsager.
Næsten alle har indført regler om rygning
Uanset om nogle trodser rygeforbuddet, så svarer 92 pct., at der er indført regler om rygning på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. Hvor der er regler, er rygning oftest enten forbudt inden døre eller helt forbudt i arbejdstiden eller på matriklen.
Gallup-undersøgelsen er bestilt af Sundhedsstyrelsen, Herteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse. Den er gennemført i juli 2008 af TNS Gallup via en web-analyse, der omfatter 1018 danskere over 15 år.
Passiv rygning er årsag til kræft, hjerte-karsygdomme og andre kroniske lidelser.
Læs hele pressemeddelelsen her.