Et nyt tilbud er på trapperne, hvor medarbejdere og deres overvægtige børn kan komme på kursus i deres virksomhed for at få hjælp til en sundere livsstil. Idéen bliver modtaget positivt, men med forbehold. For er det i orden at blande sig i de ansattes vægt, eller er livvidden en privatsag?
Spring til artiklens hovedafsnit og faktabokse:
Mange virksomheder har indført sundhedsordninger. Alligevel er 750.000 danskere svært overvægtige, og netværksorganisationen JCI Danmark mener, at tallet kun vil stige, og at virksomhederne derfor bør tage et medansvar for medarbejdernes overvægt.
- Alt for mange virksomheder har en sundhedspolitik, som måske nok er beskrevet i brochurer og på hjemmesider. Men det er langtfra tilstrækkeligt, hvis den ikke understøttes med konkrete projekter. Det er desværre kun tilfældet for de færreste virksomheder, siger Anders Pennerup Gantzhorn, CSR-direktør i JCI Danmark, og samtidig projektchef i TDC.
Det er baggrunden for, at JCI Danmark for øjeblikket hjælper Adipositasforeningen (landsforeningen for overvægtige) og organisationen BigKids med at udvikle et koncept, som henvender sig til private virksomheder.
Formålet er, at virksomhederne skal kunne tilbyde medarbejdere og deres overvægtige børn et årskursus, hvor de får hjælp til en slankere og sundere livsstil. Konkret omfatter kurset coaching og undervisning i motion, kost og ernæring.
- Jeg tror, de fleste vil være stolte over at være ansat i en virksomhed, der har så meget overskud, at de også vil hjælpe familien med deres problemer med vægten.
Slankende markedsføring
Anders Pennerup Gantzhorn er overbevist om, at virksomhederne vil være interesseret i et sådant projekt, fordi der ligger nogle stærke muligheder for markedsføring og PR.
- Glade og smilende medarbejdere og børn kan i nogle tilfælde være en bedre historie at brande sig på end at støtte et projekt i Afrika. Men nogle vil selvfølgelig mene, at det ikke er virksomhedens opgave at blande sig i, om medarbejderne og deres børn er tykke, mens andre vil mene, at det er helt naturligt, da de betragter virksomheden som en udvidet familie, siger han.
Betænkelig ved rammen
Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, er enig i grundideen om at tænke hele familien ind, hvis man vil ændre holdninger til kost og motion. Men han er ikke overbevist om, at virksomheden er den rigtige ramme.
- Så længe der er tale om et tilbud, virker det fornuftigt nok. Mine betænkeligheder går på, at det kan være svært at vide, om der er tale om et reelt tilbud eller en skjult tvang. Løber man for eksempel en ansættelsesmæssig risiko ved at fravælge tilbuddet? Det skal være meget tydeligt, siger Kjeld Møller Pedersen.
Han mener, at en af de største barrierer vil være, at mange mennesker har lang transporttid mellem hjem og arbejde, og at det ville være en byrde for den øvrige familie.
- Det vil nok afholde en del fra at melde sig til sådan et tilbud. Personligt ville min familie have svært ved at mobilisere energi til at køre 75 km hver vej mellem hjem og min arbejdsplads, siger han.
- Grænsen mellem, hvornår det er arbejdsliv, privatliv og fritid, rykker også tættere og tættere på, og jeg mener, at alle, inklusive de organisationer der står bag dette forslag, skal diskutere det her meget grundigt. Derfor ville jeg også foretrække, at tilbuddet kom fra kommunerne. Det ville give den enkelte mere frihed til at kunne vælge til og fra, uden at man skal være nervøs for konsekvenserne.
I Adipositasforeningen deler landsformand Nina Frahm ikke denne bekymring, fordi der i forvejen er et meget voldsomt pres på overvægtige - også på virksomhedsniveau.
Mange plages af skyldfølelse over deres overvægt. De oplever, at der bliver set ned på dem, at det er deres egen skyld, og at de er en økonomisk byrde for samfundet.
- Da projektet ikke kun målretter sig til de overvægtige medarbejdere, men også til de medarbejdere, der er normalvægtige, mener jeg ikke, der vil være en risiko for pres på nogle medarbejdere frem for nogle andre, siger Nina Frahm.
En sund snak
Adipositasforeningen har allerede bevæget sig ind på de offentlige arbejdspladser. Sammen med Fredericia Kommune står organisationen bag pilotprojektet "En Sund Snak - et ledelsesværktøj til at tale sundhed med dine medarbejdere", som har fået støtte af Forebyggelsesfonden.
Pilotprojektet er det første af sin art, og pointen er, at lederen får et redskab til at berøre emner, som normalt opfattes som en privatsag. Det har været afprøvet i Drifts- og Forsyningsafdelingen, og kommunens personalechef, Steen Ravnsbæk, er glad for projektet, fordi det er et svært og tabubelagt emne.
- Vi har brugt rigtig meget tid på at diskutere emnet igennem, inden vi søsatte projektet. Vi er meget bevidste om ikke at gøre os til dommere over, hvordan man skal se ud. Hvis vi gør det, kan vi ikke leve op til vores sociale ansvar om at være en rummelig arbejdsplads.
- Vi kan ikke tage ansvaret for medarbejdernes liv, men hvis vi kan se, at vedkommende risikerer at få nogle helbredsproblemer i forhold til at kunne beholde sit arbejde, så er det vores ansvar at fortælle det til medarbejderen.
Farvel til tabu
Steen Ravnsbæk siger, at "En Sund Snak" har betydet, at det i dag er blevet legalt at tale om overvægt. Og medarbejderne i afdelingen har på eget initiativ lavet et fælles mål om, at de vil tabe sig et fastlagt antal kg.
På trods af succesen med dette projekt er han lidt mere forbeholden ved udsigten til at skulle tage sig af medarbejdernes børn og eventuelle ægtefælle.
- Det ville kræve en grundig samtale med alle medarbejdere. Ligesom motiver og formål skulle være fuldkommen gennemsigtige. Der skulle ikke være nogen, som gik rundt og følte, at der var en skjult dagsorden, siger Steen Ravnsbæk.
Frivillighed er nødvendig
Arbejdsmiljøchef Lars Andersen i Ledernes Hovedorganisation mener grundlæggende, det er positivt, at virksomhederne påtager sig et ansvar for de svært overvægtige medarbejdere, men de pågældende medarbejdere skal selv kunne vælge til og fra.
- Det er en stor udfordring for en leder, fordi du bevæger dig ind på et område, som dybest set ikke kommer dig ved, siger Lars Andersen.
- Det, der gør det frygtelig svært, er, hvornår man går ind og overtræder den enkeltes integritet i forhold til, hvordan de ser ud. Hvornår skal man skride ind? Skal man vente, til vedkommende har vanskeligt ved at klare sine arbejdsopgaver med risiko for ansættelsesmæssige konsekvenser?
Lars Andersen siger, at man skal være forsigtig med at overtage folks eget ansvar. Man skal også passe på med at stemple overvægtige.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvad vi taler om. Er det ekstrem overvægt, hvor det virkelig kan få nogle ansættelsesmæssige implikationer? Eller taler vi om et mere idealiseret skønhedsideal?
- Jeg er positiv over for et projekt som "En Sund Snak", fordi det er vigtigt, at lederne er klædt godt på, hvis virksomhederne går ind på dette emne. Men det kræver stor eftertænksomhed og omtanke, og det gælder navnlig et projekt, hvor man vil involvere medarbejdernes børn.
Lars Andersen mener, at virksomheden skal sørge for at holde fokus på kvalifikationer og faglighed. Men samtidig skal de i højere grad komme med nogle tilbud, som kan være attraktive for en bred kreds af medarbejdere.
- På den måde kan virksomheden give de overvægtige en reel mulighed for at foretage et valg, inden det er for sent, siger han.
Fokus skal flyttes
Selv om miljøkonsulent Henrik Hansen fra fagforeningen 3F synes, det er fint, at arbejdsgiveren interesserer sig for de ansattes sundhed, så mener han dybest set ikke, at arbejdsgiveren skal blande sig i medarbejdernes livvidde, så længde de passer deres job.
- Man kan frygte, at der en dag ikke længere er plads til tykke medarbejdere. I stedet for at have fokus på gulerødder og motion skulle man hellere sørge for, at arbejdspladsen i sig selv ikke er fremmende for overvægt, siger Henrik Hansen.
- Hvis arbejdet giver mening, og det er ordentligt tilrettelagt, så tror jeg, at man har en tendens til at behandle sig selv mere sundt, siger Henrik Hansen.
Tekst: Birgit Bruun Christensen
. 