For mig handler et godt arbejdsmiljø om gode kollegaer.

Arbejdstider Aktuelt
 

Det grænseløse arbejde på godt og ondt

 
Af Susie Kjær 
- 2. januar 2012
I det grænseløse arbejde kan man arbejde når som helst og hvor som helst. Man har selv ansvar for at tilrettelægge sin arbejdsdag og benytte sig af den nyeste informations- og kommunikationsteknologi.

Medierne svømmer over med historier om, at det grænseløse arbejde og den ny teknologi stresser, mens andre slår til lyd for alle fordelene.

Vores forskning viser, at pointen netop er at anskue det grænseløse arbejde såvel positivt som negativt:

Folk er rigtigt glade for deres indflydelse. En småbarnsfar udtaler f.eks.: ”at han slet ikke ville kunne få arbejdsugen til at fungere uden." Arbejdet giver også rige muligheder for udvikling og arbejdsglæde.

Samtidig føler deltagerne sig dog presset af meget høje krav, lange arbejdsdage, hyppige deadlines samt af ledernes og kollegerne uklare forventninger.

Disse modsætningsfyldte oplevelser omsætter sig i tre typiske personlige dilemmaer, hvor man gerne vil være to steder på én gang og hele tiden forhandler med sig selv:

  1. Dilemma mellem arbejdet og familien: Vil jeg f.eks. tage imod en vigtig telefonbesked, mens jeg holder børnefødselsdag? Vil jeg svare på mails lørdag formiddag eller lege med min lille søn?

  2. Dilemma mellem arbejdet og eget helbred: Vil man egentlig arbejde så mange timer og så hurtigt? eller vil man passe på sit eget helbred? For nogle kommer arbejdet til at "køre i hovedet hele tiden", de kan ikke få den nødvendige ro ind imellem. Helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, mavesår og stress forbindes med det høje engagement i arbejdet.

  3. Dilemma mellem arbejdet og det kollegiale fællesskab: Kolleger er sjældnere på arbejdspladsen samtidig, og man arbejder med forskellige typer opgaver, så kolleger kun vanskeligt kan tage over for hinanden. Der er konflikter og oplevelse af manglende sammenhold.

Det grænseløse arbejde vinder stadig mere frem, og ingen af deltagerne i vores forskningsprojekt ønsker sig tilbage til de traditionelle grænser. Vores forskning viser, at vi i fællesskab kan udvikle nye kompetencer i forhold til de høje krav. Stress kan forebygges, når man:

  1. I fællesskab begynder at tale om både de positive og de negative sider af arbejdet
  2. Ledere og medarbejdere i fællesskab sikrer balancen på jeres arbejdsplads.

Har I eksempler på, at det grænseløse arbejde giver personlige dilemmaer - og hvordan taler I om det på arbejdspladsen?

Susie Kjær står bag Cowis projekt "Det grænseløse arbejdes grænseløshed - i et gerontologisk perspektiv", der er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

5 kommentarer til denne artikel Abonner på kommentarer
  • 3 jan 2012 16:45
    Marianne Højer Møller, Institutionsleder
    Jeg har sådanne arbjedsvilkår og har fundet frem til, at for mig gælder det ikke om at planlægge mit arbejde, men om at planlægge min fritid. Den er til gengæld hellig og der tager jeg ikke telefoner - fx på børnefødselsdage og lign som artiklen beskriver. Så er der selvfølgelig det arbejde jeg skal møde op til på bestemte tidspunkter - og så er der gråzonen imellem disse to, hvor jeg egentlig har fri, men ikke har noget imod at forholde mig til arbejdsopgaver. Min kæreste har i øvrigt lignende arbejdsforhold, så vi har samme livsstil hvad det angår.
  • 4 jan 2012 12:26
    Susie Kjær, Arbejdspsykolog i COWI
    Kære Marianne, det lyder, som det er lykkedes selv at finde en god balance, i og med du har taget stilling til, at fritiden er værdifuld og skal planlægges. Mange medarbejdere har brug for - for at skabe balance-, at der på arbejdspladsen i fællesskab bliver taget stilling til forventninger til arbejdstid, og hvor tilgængelig man skal være hen over døgnet, og f.eks. i week-enden og i ferier. Ledere har f.eks. glæde af at drøfte dette i fællesskab med andre ledere, så man i fællesskab kan sætte grænser, og så man ved, hvad man forventer af hinanden.
  • 3 apr 2012 17:08
    Susie Kjær, Arbejdspsykolog i COWI
    I MetroXpress blev jeg i onsdags citeret for, at jeg "advarer mod det grænseløse arbejde". Det gør jeg bestemt ikke. Rigtigt mange mennesker er glade for fleksibiliteten i deres arbejde, og vil ikke undvære den. Det er vigtigt at holde fast i. Min pointe er, at det grænseløse arbejde er en ny arbejdsform, og derfor kræver at ledelsen og den enkelte medarbejder lærer sig nye kompetencer: "Work smarter, not harder". Selv om man har travlt og der er høje krav, skal alle holde fast i og anerkende, at der skal være rum til pauser, week-end, ferier og fritid ind imellem, hvor man slet ikke beskæftiger sig med arbejdet. Hvordan oplever I arbejdskulturen på jeres arbejdsplads? Presser den til ikke at holde fri?
  • 6 feb 2013 16:09
    Liselotte Rasmussen, tidligere underviser - nu hjerneskadet af stress og grænseløse arbejde
    Tak for fokus på arbejdsmiljøet, og en trist beretning fra mit forløb.

    Jeg er en ud af mange... gentagende belastnings reaktion, og råb efter hjælp til ledelsen, som ikke blev hørt, og blev vurderet som en personligt problem.
    Jeg har været underviser i 15 år, og ja jeg har været en ildsjæl for og med at skabe udvikling og læring, for elever og kursister.
    I lang tid både ved læge og arbejdsmedicinsk klinik, og psykiatrien hørte jeg sætningen, at det ville tage tid at komme sig efter langvarig stress og belastnings reaktion. Jeg bad om en nærmere udredning, idet jeg kunne mærke alvolige forandringer i min adfærd og funktions niveua. Jeg blev MR scannet, og fik den alvorlige kendsgerning bekræftet. Jeg havde utalrige WM læsioner i hjernen med mistanke om let til middelsvær demens, og nu skulle jeg videre til neuropsykologisk udredning. som bekræftede mine formodninger, og nu kunne alle forstå mine kampe i hverdagen, og ikke bare et spørgsmål om tid. Jeg har skader på samtlige kognitive domæner.
    Nu har jeg et tværfaglig team omkring mig, og har ergoterapeut to gange om ugen, og en bostøtte person, og der er søgt om førtidspension til mig.
    Dette blev enden på mit arbejdsliv - et liv jeg har elsket og forgudet. Viden og innovation blev et kick for mig, samt oplevede vi på arbejdspladsen et stigende anvendelse af medier til kommunikation og information. Vi var på arbejde hele tiden, og det blev den enkelte medarbejdes ansvar at sætte grænser for arbejdsindsatsen og omfang. Alt var foranderligt, og vi skulle hele tiden være flexibel og omstillingsparat for at imødekomme kravene i undervisnings og kursus udvikling og behov.
    Jeg gik fra RELATIONS KOMPETENT TIL RELATIONS SLIDT & SKADET AF MIT ARBEJDE.

    Disse ord for at advare andre, for det grænseløse arbejde, skaderne er uoprettelige.

    For dyrt menneskeligt, for familien, for arbejdspladsen, og for SAMFUNDET.

    Liselotte
  • 8 maj 2013 13:09
    Susie Kjær, Arbejdspsykolog
    Kære Liselotte

    Rigtigt flot at du står frem. Desværre er du ikke alene om, at de første symptomer bliver vurderet som et personligt problem. Vores forskning viser, at ledelsens udmeldinger og måder at agere på samt kollegernes normer er med til at skubbe den enkelte ud over grænsen for, hvad man vil klare. Derfor er det vigtigste at ledelsen tager et ansvar på sig og arbejder for en sund kultur på arbejdspladsen.

    Venlig hilsen Susie Kjær
Skriv kommentar
Retningslinjer for kommentarer >

Retningslinjer for kommentarer

Vi ser gerne, at vores brugere kommenterer og debatterer vores indhold - men det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde. Derfor beder vi dig overholde følgende retningslinjer.
  • Kommentarerne skal være relateret til den pågældende artikel.
  • De skal være skrevet i en god tone: Brug aldrig formuleringer eller ordvalg, som du ikke selv ville bryde dig om at være modtager af - og hold dig fra personangreb.
  • Nedsættende eller diskriminerende bemærkninger accepteres ikke.
  • Brug ikke ophavsretsbeskyttet materiale.
  • Indsæt ikke kommercielle reklameindslag. 

Vi forbeholder os ret til at fjerne indhold, der ikke lever op til retningslinjerne.

Kommentarfunktionen er primært tænkt som et redskab, hvor brugerne kan kommentere/debattere portalens indhold og ikke som en brevkasse, hvor man kan stille faglige spørgsmål.

Hvis du har et konkret spørgsmål skal du skrive til vfa@vfa.dk eller kontakte Arbejdstilsynets callcenterfunktion.

Arbejdstilsynets callcenterfunktion besvarer spørgsmål fra virksomheder, ansatte og andre om regler og praksis på arbejdsmiljøområdet. Desuden modtager callcentret anmeldelser af arbejdsmiljøproblemer, bestillinger af materiale mv.  

E-mail: at@at.dk

Telefon: 70 12 12 88
Telefax: 70 12 12 89  

Alle felter med * skal udfyldes.
Din e-mail vises ikke.
Bekræft, at du ikke er en spam-robot, ved at skrive ordet GUL her
 
Månedens blogger
Susie Kjær
Susie Kjær
Cand. psych. og specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi.
Se profil
 
 
Seneste indlæg i forskningsbloggen
 

Videncenter for Arbejdsmiljø | Lersø Parkallé 105 | 2100 København Ø | Telefon 39 16 53 07 | Fax 39 16 52 01 | videncenter@vfa.dk

Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø CO2 Neutral